Du er mere end det, du har oplevet.
Nogle oplevelser sætter spor, som kan følge os længe efter, at situationen er overstået. Det kan være større traumer, men også oplevelser, der har efterladt følelser af utryghed, sorg, skyld, skam eller manglende kontrol.
Selvom vi ved, at noget hører fortiden til, kan kroppen og sindet fortsat reagere, som om oplevelsen stadig er aktuel. Det kan påvirke selvværd, relationer, søvn, stressniveau og den generelle livskvalitet.
Med hypnoterapi arbejder vi nænsomt med de følelsesmæssige spor, så oplevelsen ikke længere behøver at fylde eller styre dit liv på samme måde. Målet er ikke at ændre fortiden, men at skabe mere ro, frihed og balance i nutiden.